Burj Khalifa |
Så kom vi endelig
afsted. Turen startede med at Pushkar brækkede sig i taxaen på vej til
lufthavnen pga køresyge. Det krævede et stop på motorvejen, men Pushkar havde
det hurtigt godt igen. Flyveturen til Dubai gik fint. Børnene var mest optaget
af film, spil og iPAD, så det var nemt.
Vi ankom sent om
aftenen og tog en taxa til Dream Palace Hotel i Dubai som ikke er noget at råbe
hurra for. Det skulle være et 3 stjernet hotel, men er ikke på det niveau. Lidt af en skuffelse.
Den første dag i
Dubai tog vi med metro til Dubai Mall (Verdens største). Det er godt nok stort
og kræver adskillige dage at nå rundt i de 1200 butikker. Vi var bl.a. i
verdens største akvarium (det siger de, men om det er rigtigt kan man jo prøve
at tjekke). Det var ret flot med verdens største (igen) akvarium vindue, 30.000
fisk og 400 rokker og hajer. Man kunne gå igennem det hele inden i et rør. Og
så havde vi også lovet ungerne at komme i verdens største slikbutik.
Bemærk den mærkelige fisk! |
Det må have været
rekordernes dag, for vi var også oppe i verdens højeste bygning Burj Khalifa.
Det er godt nok imponerende med en fantastisk udsigt. Set nede fra virker det
som om tårnet går helt op i himlen (Se billederne).
Springvandshow |
Vejret er fint ca. 32 grader om dagen og ned til 23 om natten. Det er bare skønt på denne årstid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar