Rejse: Gunung Mulu National Park

Smil

Onsdag startede vi med en longboat flodtur. Det var fantastisk flot med regnskov på begge sider det meste af vejen, kun afbrudt af landsbyer. Vi havde et stop ved en Penan nomadestamme landsby (de har nu taget fast ophold pga. rydning af regnskoven). Vi skulle have set et langhus, men det var brændt ned sidste år.

Penan Landsby

Nedbrændt langhus og oversvømmet fodboldbane

Penan barn

På med vesten

Efter at have købt et pusterør med tilhørende pile til Pushkar sejlede vi videre til Wind Cave, som har sit navn efter en vind i hulen ved den ene indgang. Wind Cave er en mindre hule, men med forbindelse til den store Clearwater Cave som på nuværende tidspunkt er opmålt til en samlet længde af gange på 180km. Der bliver stadig fundet nye gange, f.eks fandt en engelsk ekspedition i år 50km. Wind Cave er faldet sammen ved en af forbindelserne til Clearwater Cave, men man kan komme til Clearwater Cave ved en adventure track med bl.a. bestigning af klipper og undervandssvøming i hulefloder. Ikke lige nogen familietur!

Wind Cave

Vi sejlede videre til Clearwater Cave som bl.a. krævede 600+ trappetrin. Aparjita talte iøvrigt til mere end 800 trin på dagens tur, så benene rystede lidt bagefter! Denne hule var meget imponerende med mange forskellige drypstens formationer. Bl.a. var der dannet nogle specielle krystaller ved hjælp af bakterier og fotosyntese. Andre formationer var enorme og har taget millioner af år at danne. Efter Clearwater Cave fik vi ”picnic lunch”, og Aparjita og Mette syntes det var dejligt forfriskende med en svømmetur i Clearwater Lake - og en udfordring at svømme mod strømmen, der hvor vandet kom ud fra hulen.

James Brooke Butterfly ved Clearwater Lake

200 trin op til Clearwater Cave indgang

Clearwater Cave - Foto og video

Clearwater Cave - Huleflod I

Clearwater Cave - Huleflod II

Clearwater Cave

Clearwater Cave - Bakerie fotosynteseformation

Clearwater Cave

Clearwater Lake - mod strømmen

Clearwater Lake - dejligt koldt

Clearwater Lake

Hej, her er jeg

Vi tog derefter på en tur op i nogle (meget smalle og meget gyngende) hængebroer fastgjort i regnskovstræer i 30 meters højde. Det var fantastisk flot og til tider lidt scarry. Man kunne gå ialt knap 500 m deroppe - vistnok igen en verdensrekord. Alle børnene inklusiv Pushkar gik til det uden at blive bange. Ganske imponerende. Dog er det ikke meget dyreliv man får at se, især fuglene er meget generte. Lydene er til gengæld helt fantastiske.

Palmeblomst

Et stort træ

Camouflage

Et stort tusindbend (30 cm)

En giftig larve

Her er da flot

Hængebro 30 meter oppe

Det regner

Hov, er det ikke klokkeren fra Notre Dame?

Pushkar på hængebro

Sidst på eftermiddagen

En mærkelig agame

Sidst på eftermiddagen

En spisende grøn agame

Vi sluttede dagen af med at se flagermusene komme ud af Deer Cave. Vi ventede en hel time, men så begyndte det at regne. Da vi var ved at give op, kom de pludselig ud i lange slanger. Et helt fantastisk syn. Det kan nok mest sammenlignes med sort sol i Danmark. I den første bølge var der også en ørn som fangede flagermus. Det var næsten hele turen værd. Det var nu næsten mørkt, da vi skulle til at gå den ca. 3 km. lange tur gennem tæt regnskov tilbage til hovedkvarteret. Pludselig hørte vi en enorm larm, og der blev råbt ”Run”. Vi var inde under et tag og kunne ikke se hvad der skete, men det viste sig, at det var et stort træ der væltede. Det nåede meget tæt på hvor vi var, men der skete ikke noget. Pushkar var dog meget chokeret og var simpelthen ikke til at trøste hele vejen hjem. Og det hjalp ikke ligefrem på situationen, at der pludselig lå en slange ( ganske vist ikke stor, men i forsvarsstilling ) foran os på stien.....Efter en del forsøg med pinde fik vi endelig skræmt den væk, og så gik turen videre med Pushkar på ryggen i regn og torden. Men spændingen var ikke helt slut, for lyset ved stien var røget på noget af strækningen, og der er DÆLME mørkt i sådan en regnskov, når man kun har en lillebitte lommelygte...

Flagermus flyver ud af Deer Cave

Slange på vejen (nok en snogeart)

Torsdag tog vi tilbage til Kuching med et 4 timers stop i Miri (300.000 mennesker stor by ved havet), hvor vi spiste frokost (Aparjita spiste iøvrigt stingray). Da vi skulle lande i Kuching måtte flyet afbryde landingen 50 meter fra jorden pga. meget kraftig regn. Vi kom dog ned efter at have cirklet lidt rundt.

Vi fik virkeligt oplevet hvad regnskov er på denne tur.

PS: På flyturen hjem var det deprimerende at se hvor lidt regnskov der er tilbage. Vores guide Andrew i Mulu sagde at der er omkring 5% regnskov på Borneo, men ifølge Wikipedia er der dog stadig langt mere. Den største synder er rydning til palmeolie produktion. Det eneste der er nogenlunde bevaret er mangroven.